Nye regler om syn og skøn
Folketinget vedtog den 27. december 2016 ved lov nr. 1725 nye regler vedrørende syn og skøn. Loven trådte i kraft den 1. juli 2017. Syn og skøn kan have en afgørende betydning for en tvist og er derfor yderst relevant. I 2014 blev reglerne om syn og skøn fornyet for at forenkle fremgangsmåden ved syn og skøn således, at hver relevant part som udgangspunkt stiller de spørgsmål, som parten finder nødvendig. Dette betød at parternes advokater ikke længere skulle ´´være enige om´´ formuleringen af hvert enkelt spørgsmål til skønsmanden. Dette har tidligere medført mange langvarige diskussioner mellem parternes advokater. Princippet om, at spørgsmåls til skønsmanden skal formuleres neutralt er forsat gældende.
De nye ændringer er fremsprunget af erfaringer fra retspraksis.
Med den nye lovændringen indføres muligheden for at få:
Flere skønsmænd til besvarelse af de samme spørgsmål,
Lettere adgang til udmeldelse af nyt syn og skøn,
Mulighed for fremlæggelse af ensidigt indhentede moderklæringer indhentet efter sagens anlæg.
Flere skønsmænd RPL § 198, stk1, 2. pkt. indfører hjemmel til udmeldelse af mere end en skønsmand, til besvarelse af samme spørgsmål, inden for samme fagområde. Der åbnes op for denne mulighed, når der inden for fagområdet er forskellige faglige meninger/synsvikler, der har materiel betydning for sagens udfald. Sat på spidsen betyder dette, at sagen ikke længere står og falder med den type skønsmand, der bliver udpeget.
Nyt syn og skøn RPL § 209 udvider adgangen til at få udmeldt nyt syn og skøn, så nyt syn og skøn kan udmeldes, når det sandsynliggøres for den pågældende ret, at et sådant vil kunne medføre et væsentlig ændret udfald af tvisten. Tidligere har skønsmandens skøn haft afgørende betydning for sagens udfald og ofte var man derfor underlagt skønsmandens lune. Dette er ændret med den nye lov.
har man som part kunnet opleve/føle, at den tildelte skønsmand har skønnet ´´helt hen i vejret´´ og at det har været utroligt svært at gøre noget ved, men hvis det i sandhed var ´´helt hen i vejret´´ har man nu en ærlig chance for at udbedre dette.
Ensidige moderklæringer Hvis en modpart har fremlagt en ensidig indhentet erklæring indhentet forud for sagens anlæg, har en part nu mulighed for at fremlægge en ensidig indhentet moderklæring, selvom denne er indhentet efter sagens anlæg, jf. RPL § 341 a, stk. 1, 2. pkt. Dette er en undtagelse til udgangspunktet, at en ensidig erklæring som var indhentet efter sagens anlæg ikke kunne inddrages som bevis. Ændringen er fremsprunget af tanken om at give den sagsøgte en ´´fair´´ chance, så sagsøgte har lige så gode muligheder som sagsøger for at indhente ensidige erklæringer. Ændringerne kan læses i deres helhed her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/l20/20161_l20_som_vedtaget.pdf