January 17, 2019

Please reload

Seneste blogindlæg

Overraskende dom vedrørende accept af købsaftale

28-Jan-2019

Et par ønskede i sagen at købe fast ejendom i Kragenæs By. Parret underskrev købsaftalen, som var betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen i sin helhed. Indsigelser skulle være mæglerne i hænde senest seks hverdage efter købsaftalen var underskrevet. Sagen handlede således ikke om den lovbestemte fortrydelsesret på seks hverdage.

Køberrådgiveren fremsatte på vegne af køberen en række indsigelser allerede tre hverdage efter købsaftalen var underskrevet. Imidlertid betragtede sælger disse indsigelser som en uoverensstemmende accept, som medførte vilkårsændringer i købsaftalen. Sælger valgte på den baggrund at annullere handlen.

Allerede samme dag valgte køber at trække sine indsigelser tilbage og acceptere sælgers oprindelige vilkår uden ændringer.

 

Byretten i Roskilde fandt, at parterne havde indgået en skriftlig købsaftale, der var bindende for henholdsvis køber og sælger. Købsaftalen var betinget af en seks dagens frist for advokat- og finansieringsforbehold, hvorved købers rådgiver eller deres bank kunne fremsætte indsigelser. De fremsatte indsigelser fra købers rådgiver var ifølge retten en uoverensstemmende accept, hvorefter det udtrykkeligt krævede sælgers tiltræden til de nye betingelser, før disse indgik som en del af  købsaftalen.  Retten fandt imidlertid, at det var berettiget, at køber valgte at trække de fremsatte indsigelser tilbage og accepteret det oprindelige tilbud, da dette skete indenfor den aftalte frist på seks dage, hvorefter sælger alligevel var bundet.

 

Dommen forekommer overraskende. Udgangspunktet efter almindelige aftaleret er, at tilbudsgiveren skal afgive til tilbud, hvorefter acceptanten skal acceptere dette tilbud. Et tilbud er bindende for tilbudsgiveren i det øjeblik tilbuddet kommer i tilbudsmodtagerens kundskab og vedkommende accepterer det givne tilbud. Hvis tilbudsmodtageren accepterer tilbuddet med yderligere tillæg, indskrænkninger eller forbehold, der ikke stemmer overens med tilbuddet, anses dette som en uoverensstemmende accept ifølge aftalelovens § 6, stk. 1. En sådan uoverensstemmende accept anses for et afslag af det oprindelige tilbud samt at gøre nyt tilbud. I denne dom synes dette aftaleretlige udgangspunkt at være underlagt en seks dage acceptperiode, hvor køber kan fremsætte men også trække en uoverensstemmende accept tilbage, uagtet at denne er kommet sælger til kundskab, når blot dette sker indenfor acceptperioden.

 

Der gøres opmærksom på at dommen er anket til Landsretten under sags nr. BS-44661/2018-OLR.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg os
Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Facebook Clean
  • LinkedIn Clean

© by BuusMark. Webdesign PBH Design