Hævd - Båd og bænke på standgrund

Østre Landsret tog i denne sag stilling til, hvorvidt en række grundejere i et sommerhusområde havde vundet hævd til at have en bænk og nogle både stående på en ubebygget strandgrund. Grundejerne havde alle benyttet arealet til formålet i årtier, selvom arealet ikke tilhørte dem.

Østre Landsret fandt, at tre af bådejerne i grundejergruppen havde vundet hævd til at have deres både liggende på strandgrunden, mens samtlige grundejeres påstand om retten til at have en bænk stående på strandgrunden blev taget til følge.

Sagen omhandlede en ubebygget strandgrund og en derpå hvilende servitut fra 1950, der tillod de nærtliggende grundejere at benytte strandgrunden til passage og opholde sig ved stranden. Tvisten opstod efter der i 2016 skete en matrikulær berigtigelse af den ubebyggede strandgrund, hvorefter strandgrunden blev tillagt nabomatriklen, matrikel 8bk. Berigtigelsen ledte til, at grundejerne, der alle var omfattet af servitutten fra 1950, anlagde sag mod ejeren af matrikel 8bk med påstand om, at de dels havde ret til at have deres både liggende på strandarealet, dels var berettiget til at have en bænk stående.

Byretten fandt, at formålet med den tinglyste servitut fra 1950 var var at sikre sommerhusejere, der ikke havde direkte adgang til stranden, muligheden for at færdes til og fra stranden og opholde sig ved stranden. Servitutten berettigede derfor ikke grundejerne til hverken at have deres både eller bænk stående på strandgrunden. Gennem årtier havde der stået en eller flere bænke på strandarealet, og sagsøgerne kunne ifølge Byretten ikke løfte bevisbyrden for, at minimum én bænk gennem en 20-årig periode havde været opstillet på strandgrunden. Grundejerne kunne derfor ikke vinde hævd over bænken på strandgrunden. Angående bådene fandt Byretten, at ejerforholdet til de enkelte både ikke kunne identificeres med sikkerhed. Derfor kunne der desuden ikke vindes hævd over bådende.

Afgørelsen blev anket til Østre Landsret, der modsat Byretten fandt, at fordi der i hvert fald siden midten af 1980´erne havde været opstillet mindst én bænk, som løbende blev vedligeholdt og udskiftet, kunne samtlige grundejere vinde hævd over bænken. Østre Landsret gik modsat Byretten, nærmere ind i forklaringerne og beviserne for de enkelte bådejere. Efter en samlet bedømmelse fandt Østre Landsret, at tre af grundejerne havde løftet bevisbyrden, og dermed vundet hævd til at have deres både liggende på matrikel 8bk. Den opnåede hævd for de tre grundejere omfattede både nuværende og fremtidige grundejere af netop disse matrikler.

Dommen kan læses i sin helhed som Østre Landsrets dom af 25. oktober 2018 (U2019.528Ø)