Ny afklaring af retspraksis - Afbrydelse af forældelse

Vestre Landsret tog i denne sag stilling til, om der skete hel eller delvis afbrydelse af forældelsen for et fuldt tilgodehavende, når udlægsbegæringen var begrænset til en mindre del af det fulde tilgodehavende.

Landsretten fandt, at der var sket forældelse for det fulde tilgodehavende, eftersom kreditor havde opgjort det fulde tilgodehavende i udlægsanmodningen. Sagen gav anledning til en ny afklaring af retspraksis om forældelseslovens § 18.

Sagen omhandler en udlægssag, hvor kreditor kun ønskede at gøre udlæg for 43.000 kr. af det fulde tilgodehavende på 216.207 kr. På daværende tidspunkt var der, hverken i lovgivningen, retspraksis eller den juridiske litteratur taget klar stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forældelsen i en sådan situation ville blive afbrudt for det fulde beløb på 216.207 kr. eller kun for kravet, der blev gjort udlæg for på 43.000 kr. I udlægsanmodningen var det fulde beløb på 216.207 kr. opgivet, men anmodningen var begrænset til udlæg for det mindre beløb.

Vestre Landsret fandt, at forældelsen blev afbrudt for den fulde fordring på 246.207 kr. Efter forældelseslovens § 18 afbrydes forældelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg, og da den fulde fordring på 216.207 kr. var opgjort i anmodningen, fandt landsretten, at forældelsen blev afbrudt for den fulde fordring og ikke kun for de 43.000 kr.

Kendelsen kan læses i sin helhed som Vestre Landsrets kendelse af 5. juni 2019, sag V. L. B-0234-19.