Hvad sker der med arven, når man er ugifte samlevende?
I dagens Danmark lever en stor andel sammen papirløst, også kaldet ugifte samlevende.
Som ugifte samlevende skal man være meget opmærksom på, at man ikke arver hinanden – uanset hvor længe man har boet sammen, og uanset om man har fælles børn. Der er ingen automatisk arveret mellem ugifte samlevende, på samme måde som der er det mellem ægtefæller.
Hvis man som ugifte samlevende ønsker at sikre hinanden bedst muligt, herunder sikre at den, der lever længst har mulighed for at blive i boligen, så skal man have oprettet et testamente.
Hvis man afgår ved døden uden at være i ægteskab og uden at have lavet et testamente, så vil det være arvelovens almindelige regler, der afgør hvordan ens aktiver fordeles. Det betyder fx at hvis man efterlader sig børn, så arver de det hele – også selvom de er umyndige. Efterlader man sig fast ejendom, som man fx ejer i lige sameje med sin samlever, så vil halvdelen af huset falde i arv til de mindreårige børn. Og da børn som det helt klare udgangspunkt ikke må eje fast ejendom vil det som oftest medføre at huset skal sælges, så børnene kan få deres arv udlagt – medmindre den længstlevende samlever har råd til at købe børnenes andel af huset.
Med et testamente kan de ugifte samlevende sikre hinanden bedst muligt, således at den længstlevende har ret til at overtage fælles bolig og indbo. Ugifte samlevende har under visse betingelser mulighed for at begunstige hinanden med op til 7/8 af det, man efterlader sig (hvis afdøde også efterlader sig børn). Dette kaldes et udvidet samlevertestamente.
Lever I sammen uden at være gift og vil I gerne sikre hinanden i tilfælde af den enes død, bør i kontakte en familieretsadvokat, der kan rådgive jer om hvilke