January 17, 2019

Please reload

Seneste blogindlæg

Lempelse af strandbeskyttelsesreglerne

Denne artikel er relevant for ejere af helårsbolig eller et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 9. juni 2016 en aftale, der fik navnet et Danmark i bedre balance,  der indebærer ændringer af reglerne om strandbeskyttelse.
Loven trådte i kraft den 1 juni 2017.

 

Med lovændringen er der fra politisk side forsøgt en liberalisering af dispensation adgangen til visse aktiviteter i tilknytning til en hel- og halvårsbolig.
Lovændringen medførte, at kravet om dispensation fra bygge og beskyttelseslinjer helt blev fjernet i lovlige private haver nær boligen.
Formålet med lovændringen er, at sikre et mere transparent system med mindre langsomligt bureaukrati for borgerne og myndighederne. 

 

Definitionen af en lovlig have er ikke ændret. Derfor er det forsat vigtigt, at have styr på havebegrebet.
En have defineres i den nye § 15 a, stk. 4:

 

´´Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse, der undergives en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt.´´

 

Det fremgår tydeligt heraf, at der ikke er tale om, at hele ens grund nødvendigvis opfylder havebegrebet. Derudover skal der være tale om en lovlig have.

Kystdirektoratet definerer en have inden for strandbeskyttelseslinjen som lovlig etableret, hvis den opfylder en eller flere af følgende kriterier :

  • Haven er etableret før 1. januar 1968

  • Haven er beliggende i den udvidede strandbeskyttelseszone, dvs. mellem 100 og 300 meter beskyttelseslinjen og var eksisterende, før den udvidede zone trådte i kraft i det pågældende amt (i perioden 2000-2003), dvs. før arealerne blev omfattet af strandbeskyttelse

  • Haven er etableret på baggrund af en dispensation
     

Det er i alle tre tilfælde en forudsætning, at arealet kontinuerligt er opretholdt som have. Læs mere her

Hvis din have er en lovlig have i lovens forstand siges det, at du har en lovlig oprettet privat have.
Det er i disse lovligt oprettede private haver, at loven lemper, og helt ophæver, kravet om dispensation fra bygge og beskyttelseslinjerne for visse nærmere bestemte aktiviteter.

Helt konkret medfører loven, at der i private haver ikke skal søges om dispensation til bygninger m.v., som det er blevet  sædvanligt at man får tilladelse til. Der er dog forsat et krav om tilknytning til boligen, her forstået som en maks. afstand på 10-15 m. fra boligen. Af eksempler på ting hvor kravet om dispensation er ophævet kan fremhæves:

 

-------------------- maks. 15 m. fra boligen--------------------

  • En terrasse op til huset

  • Højbede

  • Gyngestativer

  • Sandkasser og andre legeredskaber

 

-------------------- maks. 10 m. fra boligen--------------------

 

  • Et drivhus på op til 10m2. 

  • Et skur på op til 10m2 (medmindre der allerede er opført et skur i forbindelse med boligen)

  • Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang.

  • Genopførelse af et hus på samme sokkel og med samme dimensioner som det hidtidige hus.

 

Udover dette er lovændringen også tiltænkt at skulle medføre en lettere adgang til dispensation for aktiviteter som ikke var tilladt førhen i private haver fx:
 

  • Opførelse af mindre bygninger og anlæg der ikke ligger op til beboelsen som fx hævede eller fritliggende terrasser og drivhuse på op til 10 m2 samt gyngestativer og sandkasser.

  • Udvidelse af boligen for at tilpasse denne til ens persons handicap.

  • Udvide og moderniserer toilet- og baderum

 

Udenfor private haver er der åbnet op for:

 

  • Muligheden for at opstille en mindre bænk.

 

 

Dette er betydningen af de mest relevante ændringer af loven for dig som privat person.


Hvis du ønsker at læse lovforslaget med kommentarer i sin helhed kan det findes her

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg os
Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Facebook Clean
  • LinkedIn Clean

© by BuusMark. Webdesign PBH Design